Start PC'en med NUM Lock slået til.

Hvis du syntes det er irriterende at du skal slå NumLock til hver gang du starter PCen, så kan du ændre det i registreringsdatabasen. Tag en sikkerhedskopi inden du går igang (se nedenfor).

Hvis du ikke føler dig tryg ved at pille i registringsdatabasen eller hvis du syntes at nedenstående er "sort snak" så skal du ikke gøre det - det kan gå galt så PCen ikke virker eller den virker underligt.

Vil du alligevel gerne have NumLock slået til, så skriv til Praktisk IT og få en programstump du kan dobbeltklikke på.

Du åbner registringsdatabasen ved at

  1. tryk WINDOWSTAST+R --> skrive Regedt32 --> Tryk RETUR

Start fra toppen af træet og klik på følgende:

  1. Computer --> HKEY_CURRENT_USER --> Control Panel --> Keyboard
  2. Dobbeltklik på nøglen:InitialKeyboardIndicators
  3. sæt den til 2
  4. Gem og luk
  5. Genstart PCen

og NumLock skulle være slået til.

Sikkerhedskopi af registreringsdatabasen

  1. Åbn registreringsdatabasen
  2. Højreklik på Computer --> Vælg Eksporter
  3. navngiv og vælg Gem

07-05-2014